Det er ikke kun os normale dødelige, der har svært ved at få pengene til at slå til. Selv den mest vindende pokerspiller i år 2008, Phil 'OMGClayAiken' Galfond har lidt lommesmerter efter blandt andet at have købt en dyr lejlighed, så nu skriver han i sin blog på bluefirepoker.com, at han er nødt til at hoppe ned i stakes.
"Jeg KUNNE stadigvæk spille i de større spil, men jeg tror virkelig det ville være en dårlig idé. Et lille downswing ville virkelig ramme mig hårdt lige nu. Samtidig tror jeg også det vil passe mig ret godt, da jeg alligevel ikke har ret meget tid til at spille resten af året," skriver Galfond blandt andet.
At det er gået rigtig stærkt i den forkerte retning understreges af, at 'OMGClayAiken' sidste år tegnede sig for et overskud på den gode side af 7 millioner dollar ifølge highstakesdb. År 2009 har været noget mere svingende, men har dog stadigvæk medført et lille overskud på bundlinien.
OMGClayAiken hårdt ramt på pengepungen
Acemag.dk