Nu skulle den være god nok. Kipster har allerede været ude og antyde, at det skulle være den blot 19-årige svensker Viktor Blom, der er bag det mest omtalte navn i online-poker lige nu, og nu har den lithauiske pokerpro/gavflab Tony G i den seneste blog afsløret, at den skulle være god nok - og at han endda selv har haft fornøjelsen af at spille mod ham.
"Jeg respekterer den fyr 100%. Han har bevist, at han er den bedste i spillet lige nu; Det er baseret på mange, mange hænder på Full Tilt og iPoker," skriver Tony.
Efter den indledende ros kommer han dog ind på de 'nosebleed'-spil, der kører på Full Tilt, og han er bestemt ikke en stor fan. Tvært imod så han hellere, at det blev helt afskaffet.
"Jeg synes ikke beløbene er rigtige lige nu, og at proerne sætter et godt eksempel. Jeg taler om Gus og Durrrr her. At de to taber 15 millioner dollar på seks måneder er ikke et godt eksempel for de 'up and coming' spillere. Jeg synes, Full Tilt skal prøve at dræbe de store spil, så de største skulle være 100/200," skriver han blandt andet i sin roman-lange blog.
Til gengæld kunne noget tyde på, at spillerne har råd til det, eftersom Tony gætter på, at Full Tilt betaler deres 'Red Pros' intet mindre end $50 millioner om året!
Tony G afslører: Isildur1 er Viktor Blom
Acemag.dk