Han er noget nær den ukronede danske konge af søndagsturneringerne, og i nat var Lars Hougaard tæt på at føje endnu et finalebord til det bugnende CV. I sidste ende måtte han dog tage til takke med en 'lige ved og næsten'-placering som nummer 10 i en $109 rebuy-turnering på PokerStars, der havde mere end 600 spillere fra start.
For det resultat modtager han $2594, hvilket nok må siges at være en ringe trøst, når førstepræmien i samme turnering lå på den gode side af $40.000.
Længere oppe på listen som nummer 5 figurerer navnet 'danskemann', men det vides ikke, om der er tale om et plagiat, eller om vi rent faktisk havde rød/hvid repræsentation på finalebordet.
Lars Hougaard finalebordsbobler
Acemag.dk