Denne gang skal det være! Acemag.dk fangede Jannick Wrang inden han hopper på flyveren med kurs mod Tjekkiet for at spille PokerStars EPT Prag, der går igang senere i dag.
'Jeg håber på mit første EPT cash. Nu har jeg efterhånden spillet omkring ni stykker, så det må vist være på tide. Jeg kender ikke niveauet i Tjekkiet, men man kan da håbe på, at det er ligesom i San Remo eller Dortmund. I hvert fald håber jeg på et spændende bord med en masse lokale - det ville være lækkert,' siger Jannick Wrang.
PokerStars EPT Prag spilles fra klokken 14.00 i dag. Blandt andet Søren Kongsgaard, Martin B. Hansen, Brian Jensen, Theo Jørgensen, Simon Ravnsbæk og Rasmus 'Jungleras' Nielsen stiller opudover altså Jannick Wrang.
EPT Prag: Wrang håber på masser af lokale
Acemag.dk