Sune Berg Hansen: Man skal dele ud af sin viden

Sune Berg Hansen: Man skal dele ud af sin viden

Den pokerspillende skakstormester, Sune Berg Hansen, har forfattet endnu et blogindlæg. I denne omgang behandler han emnet om det er profitabelt i længden at dele ud af sin viden. For hvorfor skal man i det hele taget lære fisken at spille poker?

'Det er selvfølgelig klart, at spillet bliver hårdere, når ny ekspertviden bliver offentliggjort. Mange har derfor også været imod f.eks. at lave videoer, svare på hænder i diskussionsforum, skrive bøger eller… skrive blogs. For hvorfor gøre spillet hårdere? Er det ikke hårdt nok? Og får man overhovedet noget ud af at uddanne dårligere spillere? Hvis man nu kan bruge noget 'specialviden' et par måneder mere, er det så ikke direkte dumt at videregive det? Både og.For jo det ville måske kunne give lidt ekstra dollars en måned eller to at sidde på informationen. Men det er et noget defensivt sted at være sådan at sidde på information, som alligevel snart kommer ud. Noget værre er det, der når man tror, at informationen er nok til at holde én flydende. Fordi man er foran spillet lige nu, er det jo ikke en garanti for, at man er det om tre måneder! Så hvis man til hver en tid deler ud af sin viden, tvinger det jo én til at forblive proaktiv og hele tiden udvikle ens spil. Noget andet er, at der kommer jo også noget tilbage, når man deler ud. F.eks. lærer alle der underviser andre en bunke, og hvis man ofte giver folk tip, flyder der jo også noget den anden vej,' skriver Sune Berg Hansen.

Du kan læse hele hans blog her.
asd