Hvis julehumøret hos den amerikanske pokerpro Brian Townsend har fået et lille nøk opad i år, så er det nok ikke den store overraskelse.
November måned har nemlig været exceptionelt god med et overskud på næsten $3.000.000, og det glæder er ikke ligefrem hverdagskost, kan han fortælle i sin seneste blog på cardrunners:
"Det har virkelig været et specielt år, men især den sidste måned har været helt fantastisk og min bedste nogensinde. Jeg er oppe med mere end dobbelt så meget som i min næstbedste måned," skriver Townsend blandt andet.
Succesen kommer måske også lidt uventet, fordi han har brugt de seneste måneder på at træne mixed games, hvorfor der ikke har været lige så meget tid som sædvanlig til at spille favoritdisciplinen PLO. Men satsningen ser altså ud til at have givet pote:
"Jeg ser frem til næste sommer og de store mix spil, der kører på Bellagio. Jeg troede ikke, jeg ville være klar til at spille mix spil så hurtigt, men nu tror jeg, at jeg vil være parat," slutter han.
Rekordmåned for Brian Townsend
Acemag.dk