PokerStars EPT Prag Dag 1B er lige på trapperne. Det er dagen, hvor danskerne for alvor tæder ind i turneringen med bred deltagelse, efter en kedelig dag 1A set med de rød/hvide øjne.
Vi fangede to af de danske spillere kort inden start:
'Jeg glæder mig helt vildt. Det er ikke mange EPTer jeg har spillet på det seneste, så jeg føler mig rigtig sulten. Man ser frem til turneringen på en anden måde, når man ikke halser rundt efter den ene EPT efter den anden. Jeg spillede en kvalifikation i går, uden held ganske vidst, hvor niveauet så ganske blødt ud, så jeg håber det er lidt det samme i hovedturneringen,' siger Søren Kongsgaard til acemag.dk.
Knap så optimistiske og glade toner er det desværre umuligt at tvinge ud af Martin Vallø:
'Jeg forventer ikke noget, men ser hvad der sker. Det der med forventninger er jeg færdig med; det er jo bare fantasier om noget jeg ikke ved noget som helt om.'
EPT Prag: Blandede danske forventninger
Acemag.dk