Der bliver ikke holdt igen med de deprimerende meldinger fra den norske pokerpro i et nyt interview til aftonbladet.se. Pokerspillere er kendt for bad beat-historier, men i Loddens tilfælde kunne der være noget om det.
For få år siden var han i hvert fald helt nede og vende, og hvis man skal tro nordmandens egne ord, så står det endnu værre til denne gang:
"Jeg spewer i alt. Poker, sportsbetting.... Alt går skidt," siger Lodden.
Det så ellers ikke ud til at stå så skidt til, efter at han i søndags tog et finalebord i Sunday Million og vandt $70.000. Men eftersom Johnny Lodden ikke just er en mester i bankroll management, så kan de penge hurtigt få ben at gå på:
"Jeg har spillet højere og højere, med $200/400 som det højeste. Der kan det gå stærkt," lyder det korte svar fra pokerstjernen der ikke lyder som om, at det er gået stærkt i den rigtige retning.
Og når gevinsten i søndags ikke engang rækker til 2 buyins, så må man næsten håbe for Lodden, at kurven snart vender.
Johnny Lodden: Alt går skidt!
Acemag.dk