Det har været et sløvt år for en af sidste års topscorere, Phil 'OmgClayAiken' Galfond, der ifølge highstakesdb har måttet lade sig nøje med et overskud på $266.000.
Men til trods for, at der er langt op til sidste års vanvittige resultat på $7 millioner i overskud, så er den unge amerikaner fuldt ud tilfreds:
"Jeg lagde mange flere timer og vandt væsentligt flere penge i 2008 end i 2009, men jeg fortryder absolut ikke. Jeg er så glad for mit liv, min nye lejlighed og mit arbejde, og det her har været mit bedste år nogensinde," skriver han blandt andet.
Han skriver også om, hvordan han i modsætning til tidligere ikke er fuldstændig besat af poker, hvilket han ser som en stor befrielse.
"Som pokerspillere tænker vi på penge hele tiden, og nogen af os kommer endda til at tro, at det er det vigtigste. Det er det ikke. Til slut er det kvaliteten af det liv du lever, der har mest værdi. Penge kan måske hjælpe på det, men man må ikke glemme, at man kan være rigtig glad uden," lyder visdomsordene fra Phil Galfond.
Ikke desto mindre lover han samtidig, at der vil blive skruet op for spillet igen i 2010. Man har et standpunkt, til man tager et nyt, så mon ikke det bliver for fuld udblæsning?
OMGClayAiken: Mit bedste år nogensinde
Acemag.dk