Det skabte stor forundring, da Darvin Moon under WSOP-finalebordet gik ud og fortalte sin kone, at han havde foldet QQ mod Steven Begleiter i en kæmpe pulje, selvom tv-billederne på ESPN viste, at årets store overraskelse havde KQ i hulen.
Nu afslører Darvin imidlertid over for Dennis Phillips, at det var med fuldt overlæg i et forsøg på at forvirre modstanderne:
"Det var ikke en fejl. Jeg følte, at folkene backstage lyttede med på mikrofonerne og sendte informationer ud til de forskellige 'coaches'. Det blev gjort med fuldt overlæg. Jeg stoler ikke på nogen, når jeg spiller kort," siger Moon blandt andet om den kontroversielle situation.
Om han ser spøgelser, eller om han i virkeligheden har taget fusen på hele resten af bordet, vides ikke, men i så fald må det siges at være et ganske imponerende trick.
Moons løgn var et trick
Acemag.dk