Det er ikke mange ord, der er sluppet ud om den nye sæson af High Stakes Poker, der første gang ruller over skærmene til februar i det nye år. Derfor må man nøjes med de sparsomme informationer, der kommer i forskellige blogs i ny og næ.
Og skal man tro Kara Scott, den nye medvært på programmet, så er der gode ting i vente:
"Normalt kan det tage lidt tid for folk at finde sig til rette og begynde at sætte moves ind, men det var ikke tilfældet her. Der var fuldt tryk på fra de første hænder," skriver hun blandt andet.
Samtidig kan hun fortælle, at folk på settet blev noget overraskede over, hvor velforberedt hun mødte ind den første dag, der skulle optages.
14 sider med noter om spillerne og potentielle spørgsmål fik i hvert fald producerne til at gøre store øjne.
High Stakes-vært: Tryk på fra første sekund
Acemag.dk