I går kunne vi præsentere første del af cardplayers top ti over pokerhistorier for året 2009. I dag er vi klar med anden del, hvor vi er kommet ind i top fem. Ifølge Cardplayer er det Phil Iveys to WSOP-bracelets og finalebord ved WSOP Main Event, der er 2009-kalenderens bedste historie.
En top ti liste vil altid være genstand for megen diskussion, og her på ACE kan vi da også godt undre os over, at Jeff Lisandro og hans tre bracelets er blevet henvist til en jammerlig 5. plads.
Førstepladsen til Phil Ivey er der vel ikke så meget at sige til, da Phil Ivey ved sommerens WSOP var flyvende i en grad, hvor kun Jeff Lisandro kunne akkumulere samme mængde luft under vingerne.
Vores ønske for 2010 er dog minimum én enkelt dansker på næste års top ti-liste.
Top fem ser således ud:
1. Phil Ivey (to bracelets og finalebord i WSOP Main Event)
2. Isildurs op og nedture
3. Russ Hammilton afsløret som superuseren på UB
4. Stadig ballade med UIGEA
5. Jeff Lisandros tre WSOP-bracelets
Kilde: cardplayer.com
Phil Ivey er årets historie
Acemag.dk