Det blev til et par gode danske resultater i den kolde jule-søndagsnat, og ikke mindst takket være en gammel kending kan vi gå ind i det nye år med oprejst pande.
På Betfair tog Frank2770, der har tegnet sig for adskillige store resultater, sig nemlig af førstepladsen i $40.000 guaranteed, en præstation, der gav flotte $12.000 til kontoen i et eksklusivt felt på 80 spillere.
På PartyPoker fik Mickey 'mickeydp' Petersen kæmpet sig gennem et noget større felt på næsten 1400 mand stort felt, men måtte til sidst smide håndklædet i ringen på en flot femteplads til $13.800.
Kongemord på Mermaid
Hele fire danskere kunne finalebordet hos havfruerne byde på i den ugentlige €100.000 guaranteed. 'CleanMe' aka Anders 'Hahila' Hansen måtte tidligt lade livet som nummer 10 til €1300, mens -But_Why- sluttede lidt bedre som nummer 8 til €2330.
Bull1967 tog sig af tredjepladsen til €10.450, mens Søren Kongsgaard under aliaset 'I_Fold' måtte vinke farvel til sejren, da hans toppar kom til kort overfor modstanderens nut flush.
Kongen kan dog trøste sig med €15.100 ekstra på kontoen.
Sidste danske finalebord kom på PokerStars, hvor Pokerwille i Warm Up dog som den første forlod ræset som nummer 9 til $7.368.
Der skal selvfølgelig lyde et stort tillykke med de flotte resultater herfra.
Godkendt dansk søndag
Acemag.dk