Gus ruller terninger igen

Danmarks største pokernavn meldte først i december ud, at nu var det tid til en pause for at analysere sit spil, efter et, efter eget udsagn; "bundsolidt røvhamrende dårligt år."

Så miserabelt, at han knap nok længere orker at tale om det. Selv om Gus er spottet de seneste dage med mindre sessions på Full Tilts Omaha-borde, så fortsætter analysen af, hvad der skal til for at 2010 ikke skal ende med yderligere milliontab.

Et af danskerens trademarks har hidtil været, at møde sent op, selv i Main Events. Der kunne nemt gå op til fire levels før Gus indfandt sig ved den grønne filt. Det skal være slut nu, så han fra start kan spotte tørfiskerne, melder han ud på sin blog på eb.dk.

Derudover har den agressive haj igen fundet glæden og lykken ved at rulle lidt terninger blandt sine gamle backgammon-venner. "Jeg har frekventeret turneringer og cashgames en lille smule, og det er gået over al forventning. Så jeg har vundet lidt på karrusellerne om end ikke, hvad jeg har tabt på gyngerne."

Nej, der skal nok slåes rigtig mange terninger for at hente de tabte millioner hjem igen!

asd