Pokergæld får pistolerne frem i NBA

Pokergæld får pistolerne frem i NBA

Det var ifølge New York Post et pokerspil ombord på Washington Wizards' private jetfly, der udviklede sig til en pistolduel i NBA-holdets omklædningsrum. Det skriver Sporten.dk.

Basketball-stjernen Gilbert Arenas har ifølge avisen en forkærlighed for Texas Hold 'Em. Og taksten er efter sigende 'svimlende'.

Desværre for Arenas var han åbenbart ikke supervarm den 19. december, hvor holdet var på vej hjem fra en kamp i Phoenix. Han tabte angiveligt $25.000 til holdkammeraten Crittenton.

To dage senere endte det i en konfrontation i Washington Wizards' omklædningsrum. I et forsøg på at skræmme sin yngre holdkammerat lagde Gilbert Arenas tre pistoler på en stol ved hans skab.

Ifølge avisens kilder opfordrede han derefter Crittenton til at tage en af pistolerne, som i en western-style John Wayne duel. Ifølge samme kilder svarede Crittenton ved at sige, at han da selvfølgelig havde sin egen pistol.

På et tidspunkt gik det så vidt, at begge spillere trak blankt mod hinanden midt i omklædningsrummet. Dog uden at affyre skud, skriver New York Post.

Historien er kæmpe i USA og omfatter blandt andet:

- Spil for titusindvis af dollar på holdets private jetfly.

- Spille online poker i omklædningsrummet under kampene.

- Blankede holdkammeraten Larry Hughes af for 17.000 dollar.

- Vandt 57.000 dollar fra en uidentificeret holdkammerat og har vundet mindst 10 pokerturneringer blandt holdkammerater.

Pistol-affæren kan få store konsekvenser for stjernespilleren Arenas, der er på sit andet år af en seks års kontrakt med Washington Wizards til 111 mio. dollar (!).

Vi anbefaler, at stenrige Arenas snupper et slag domino med maksimalt en sodavand på højkant næste gang han får lyst til at gamble.

asd