Søren Kongsgaard er en af de 8 danskere, der er klar til dag 2 på Bahamas, men det er en noget ramponeret stak på 10.600.
Og man kan vist roligt sige, at den tidligere danmarksmester tager bladet fra munden, når han skal evaluere sin egen førstedag:
"Jeg sad ved et ganske fornuftigt bord hele dagen, men igen var jeg i stand til at involvere mig i nogle situationer, hvor jeg kom lidt på dybt vand, og det kostede desværre," fortæller Søren til acemag.dk og fortsætter:
"Det blev desværre en dag 1 ligesom stort set alle EPTs jeg har spillet de sidste 2 år. Min stack svinger i mellem 50.000 og 20.000. Jeg begår nogle fejl, som jeg bliver straffet for, og det er desværre derfor, jeg starter dagen i dag med 10600 i stedet for 50.000."
Med den beskedne stak er der ikke meget plads til at gemme sig på dag 2, og det er han da også udmærket klar over:
"Jeg starter dagen med 10xbb, så det er klart de skal ud og arbejde. Strukturen er ganske fornuftig, så jeg er ikke super desperat, men jeg skal hurtigt finde nogle spots hvor jeg skal forsøge at samle nogle chips sammen, så jeg kunne forestille mig jeg enten buster eller har 30.000 efter den første time i dag," siger han.
Vi satser selvfølgelig på det sidste, men skulle uheldet være ude, så er Søren trods alt glad for, at både selskabet og vejret er svært at beklage sig over på solbeskinnede Bahamas.
Kongen: Jeg kom på dybt vand
Acemag.dk