I 2008 var han en af de allerstørste vindere med et plus på mere end $3 millioner. I 2009 var han mere anonym og gik i nul for året, men allerede nu kunne noget tyde på, at Gus Hansens "gode ven" Di "Urindanger" Dang er tilbage for fuld skrue.
I hvert fald har trackingsitet highstakesdb.com amerikaneren med det truende navn som den største vinder i årets første uge. Overskuddet på $330.000 er især grundlagt på et fremragende døgn mellem torsdag til fredag, hvor Urindanger noterede sig et plus på $165.000 over bare 1500 hænder.
På den friske 2010-liste efterfølges Urindanger af Richard Ashby (+$221.000) og Brian Hastings (+$220.000) og lidt længere nede Gus Hansen (+$163.000) - som i øvrigt har spillet både HORSE og PLO - og Theo "THEDONKEYNO1" Jørgensen (+$66.000).
Taberlisten præges af forholdvis ukendte navne; Browndog19 (-$300.000), bixiu (-$256.000) og Finnishnightmre (-$200.000).
Urindanger starter 2010 flyvende
Acemag.dk