ACE Pokernights aflyst af spillemyndigheden

ACE Pokernights aflyst af spillemyndigheden

Masser af kendisser og pokerhungrende spillere var i går aftes mødt op på Park Café for at deltage i ACE Pokernights som præsenteres i samarbejde med Betsson. Desværre mødte Spillemyndigheden, Skat og politi også op og lukkede arrangementet inden spillet kom i gang. 

Årsagen var, at Spillemyndigheden mente, at en del af deltagergebyret på Kr. 600 gik til indskud i den planlagte pokerturnering. Dette begrundede de med, at der i promotionmaterialet for arrangementet stod, at deltagergebyret dækker mad, fri bar og poker. Dette var dog en beslutning som ikke alle tilstede var enige i. Selv de repræsentanter fra Spillemyndigheden der foretog kontrollen på stedet, var meget i tvivl om de juridsiske aspekter i arrangementet da de blev forklaret, at der ikke var noget af deltagergebyret der gik til præmien, som jo er sponsoreret af betsson.com. Dette var dog ikke en forklaring deres jurister ville godtage, og de valgte derfor, per telefon, at sætte en stopper for turneringen, alene på baggrund af den føromtalte formulering.
 
Desuden hæftede de sig ved, at der blev reklameret for Betsson, hvilket de ikke fandt lovligt, men ikke et brud på loven om hazard, og dermed ikke i sig selv gjorde arrangementet ulovligt. 


ACE følger op på sagen.
asd