Uden tøven og med en "ond" 48 off suited sendte danskeren britiske Daniel Millar ud på bobblen.
Der havde længe været stilstand blandt de resterende 105 spillere, og stemningen steg igen et par grader, især blandt de øvrige "low-stacks", da Eastgate endelig sikrede dem en lille bid af pengekagen i det franske.
I lørdagens sidste level blev der møbleret godt om i toppen, da den rumænske online-kvalificerede Teodor Caraba, rev en monsterpot hjem mod Luke Marsh og Craig Bergron.
På netop det bord, lå på det tidspunkt næsten 30 procent af turneringens samlede chips, så da Caraba's "raketter" gik hele vejen vejen, kunne den unge rumæner skovle over 3 millioner chips til sig, mens Luke Marsh for sidste gang rejste sig fra årets EPT i Deauville.
Da der blev ringet af lørdag aften, efter dag 3 på filten i franske Deauville, kunne Peter "Isser" Eastgate gøre sin chipstack op til 1.68 millioner, hvilket sender ham til den bordene søndag på en foreløbig fjerdeplads blandt de resterende 24 spillere.