Antonius: Isildur1 kunne ha' haft $10 millioner nu

Antonius: Isildur1 kunne ha' haft $10 millioner nu

Det er sjældent, at Patrik Antonius åbner munden op, så når finnen for en gangs skuld har noget at sige, så er det med at spidse ører.

I et interview med Cardplayer fortæller Patrik Antonius om spillene på Full Tilt Pokers nosebleed-stakes - og specifikt om Isildur1.

'Isildur1 er så ung - hvis han er den, som folk tror han er. Alt, hvad der skal til er noget erfaring, som f.eks. et år eller to. Han kunne nemt have haft $10 millioner på sin Full Tilt-konto nu, hvis han havde udvist bedre game selection og ikke spillede seks, syv eller otte borde på en gang mod Phil Ivey og Durrrr. Han er en fantastisk spiller, men du skal bruge det hele; Du har brug for money management.'

Patrik Antonius fortæller, at han ville have elsket at spille mere mod Isildur1, men desværre kom Brian Hastings ham i forkøbet. Og i øvrigt har han ikke meget tilovers for Hastings måde at opføre sig på efter den store dag:

'Brian Hasting vandt $3 million over expectation. Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i måden han skrev sin 'thanks everybody'-blog, hvor han fortalte, hvor hårdt han havde arbejdet med sit spil. Han burde være glad for bare at tage pengene. Hvis det var mig, så havde jeg bare taget pengene og ikke udtalt mig offentligt og hvis jeg havde sagt noget, så havde det været: "Jeg var meget heldig. Jeg vandt $3 millioner mere end jeg burde - det kunne ske for enhver."'
asd