Efter at Team ACE IX var gået tomhændede fra Deepstack turneringen i Malmø var turen kommet til deres sidste chance på Casino Munkebjerg. Der var bred enighed om på holdet, før turneringen startede, at en af dem måtte cashe da det ville være for ærgeligt hvis pladsen gik til en helt fremmed, da ingen, på de to teams, indtil da havde formået at cashe.
Turneringen blev skudt i gang, hvor Anders "Jetsfreak" Nørgaard kom afsted med en flyvende start. Han gik dog noget kortdød derefter, mens Simon 'Skittles X' Wilenius fortsatte sin fremmarch og havde det ikke været for et slemt badbeat, hvor hans modstander ramte en one-outer på river, så havde han været massiv chipleader på dette tidspunkt.
Både Anders "Jetsfreak" Nørgaard og Simon 'Skittles X' Wilenius ramte finalebordet og sad også begge med, da tingene spidsede til med fire tilbage. De to havnede all in med Jetfreaks A 9 mod Skittles X's 66. Et es ramte på turn og Jetfreak var nu noget foran i de tos indbyrdes kamp om en EPT-billet sponseret af Paradise Poker. Med tre tilbage måtte Simon all in men fangede ingenting og turneringen var ovre.
Dermed sikrede Anders "Jetsfreak" Nørgaard sig et entry til EPT København på Paradise Pokers regning.
'Da EPTen var sikret var jeg mildt sagt glad, men stadig langt bagefter turneringens chipleader, 35000 mod 235000 chips. Jeg fik dog med påpasseligt spil og to vundne all ins kæmpet mig tilbage i kampen, så vi endte til sidst med at splitte i porten. Og jeg vil i øvrigt gerne sende en stor tak til Casino Munkebjerg for en vel-arrangeret turnering.'
Team ACE IX sejrede på Munkebjerg
Acemag.dk