Kvinderne skal i kamp i forbindelse med EPT'en i København.
Fredag den 19. februar kæmper 20 pro og semi-pro kvindelige pokerspillere, ikke blot om titlen og æren, men også om en masse fantastiske præmier.
Buyin ligger i den tunge ende, og prisen for at deltage er 3000 kr. Pengepræmiepuljen er på 60.000 kr. Det er lykkedes at tiltrække de absolut dygtigste pokerspillere i verden, blandt andet deltager den norske komet Annette Obrestadt fra Betfair, samt den danske pokerdronning Pernille Ravn fra Betsson, og med de to er stilen på forhånd godt og grundigt lagt.
De kvindelige pokerspillere er i højsædet, mænd er naturligvis velkommen til at stå bagved og se lækre ud.
Udover pengepræmiepuljen forkæles vinderen med præmier til en samlet værdi af 22.000. Heriblandt får hun årets must-have taske fra YSL, samt en skønhedsbehandling hos den prisvindende skønhedssalon Dollface.
Så må vi ellers håbe, at Ole Henriksen ikke spiller poker, for hvis han gør, bliver han nok svær at holde væk.
3k catfight før EPT'en
Acemag.dk