Team Mermaid stiller stærkt op til EPT København

Der er kun et døgns tid, til det går løs ved den grønne filt på Casino Copenhagen. European Poker Tour er på vej til København, og den danske beliggenhed gør det oplagt, at Danmark er stærkt repræsenteret.

ACE er selvfølgelig på pletten under hele turneringen, og vi håber i dén grad, at en dansk vinder endelig kan kåres igen. Mermaid Poker er klar med et stærkt dansk optog til det store slag, der starter i morgen, tirsdag, og slutter på søndag.

Med sig har Team Mermaid blandt andet unge Lars Hougaard, Morten Erlandsen og Dan Larsen.

Men også vinderen af DM i Poker 2009, Søren T. Larsen, og brandvarme Frederik Brink er klar til start. Brink tog for nyligt andenpladsen ved Aussie Millions http://www.acemag.dk/news/item.asp?id=9675, og han har fået markeret sig ved onlinebordene flere gange i den seneste tid - senest med en andenplads i Mermaids €100.000 Guaranteed i nat.

Vi ser frem til at følge Team Mermaid og resten af de danske helte, når European Poker Tour åbner op for dørene i morgen.
asd