Danmarks første lovlige pokerturnering i en pokerklub

Danmarks første lovlige pokerturnering i en pokerklub

Riverclub, Danmarks første pokerklub med licens, afholder onsdag den 17. februar Danmarks første lovlige pokerturnering uden for casinoerne.
 
Den historiske begivenhed foregår i den nyåbnede Riverclub i Valby. Klubben, der er udnævnt som kompetencecenter for Dansk Poker Forbund, har som ambition at føre turneringspoker længere ind i tankesportens verden, hvor den hører hjemme.

"Poker er et herligt spil. Mange forbinder det med lyssky penge og solbriller. Det er magtpåliggende for Riverclub at føre poker ud i lyset, hvor flere kan få glæde af at spille under organiserede former", siger Jes Bondo, pokerspiller og initiativtager til Riverclub. 
 
Kulturelt vil Riverclub ligge sig i selen. Der vil være ugentlig gratis undervisning, begynderturneringer, kvinde DM og andre indslag.
"Vi har sågar fat i Ældre Sagen for at se, hvem der vil lære at spille poker", siger Jes Bondo.
 
"Politisk vil Riverclub, i samarbejde med Dansk Pokerforbund, arbejde på et mere fornuftigt regelsæt. Klubben er glad for, at poker endeligt er blevet lovligt, men mener der er en række punkter hvor loven kan forbedres, reglen om elektronisk overførsler, størrelsen på indskud mv. Vi forventer at kunne påvirke udviklingen, i samarbejde med spillemyndigheden og politikere," fortæller jes Bondo.
 
Riverclub ligger Retortvej 45 i Valby - se mere på www.riverclub.dk.

Den første lovlige danske pokerturnering uden for casioner starter onsdag 17. februar kl. 19. Det koster 200 kroner at deltage.
asd