En begivenhedsrig dag 2 er i bogen, og overskrifterne står i kø. Stig Rossen er fortsat en af de helt store historier, for den sympatiske sanger har virkelig givet den gas. Følelserne er vidunderligt nok helt ude på tøjet, og Stig ligner nogle gange en mand, der næsten ikke kan klare det. Men det kan han. Og undervejs knækker han esser og laver dristige calls for sit liv.
Peter Eastgate imponerer - som sædvanligt. Isser er bare kold som en brøndgravers ubarberede kvartmåne. Han er ved at udvikle til en turnerings-superstjerne, den gode Isser.
Morten 'Gratis' Guldhammer er fint med. Han har kvallet sig for nul kroner og nul øre på PokerStars, og nu lever han drømmen helt ud.
I den anden ende af spektret går Tommy Dender ikke efter at vinde. Han går efter fighterpokalen. Og nej, vi har heller ikke hørt om en sådan pokal før.
ElkY, Annette Obrestad og Sumpas ser væmmelige ud. De vil meget gerne spolere søde danske sejrsdrømme.
I morgen spiller volume 3.
Se dagens store og små historier i vores liveblog. Den finder du her.
Dag 2 i bogen - overskrifterne står i kø
Acemag.dk