Den evigtglade og hyggelige svensker, William Thorson, fortalte under Live broadcastet fra EPT København, at han var blevet indbudt til at deltage i programmet High Stakes Poker, men pænt havde takket nej til den ærefulde invitation.
William Thorson har ellers ganske givet tegnebogen til at stille op med turneringsgevinster på over $2.3 millioner.
Han finder imidlertid ikke, at han er en god nok NL Holdem-spiller til at sætte sig ned med Patrik Antonius, Tom 'Durrrr' Dwan og Phil Ivey.
Hvis det derimod havde været Pot Limit Omaha, der var disciplinen, så havde han velvilligt stillet op. En pokervariant, hvor han i øvrigt mener, at Ilari 'Ziigmund' Sahamies er verdens bedste.
William Thorson takker nej til High Stakes Poker
Acemag.dk