For nyligt sagsøgte Brandon McSmith Poker PROductions, der blandt andet står bag High Stakes Poker og Poker After Dark, for at have stjålet hans idé til programmet Face the Ace uden at kompensere ham for det. Nu er FBI blevet trukket ind i sagen.
McSmith har fortalt til Poker News Daily, at han oprindeligt havde skabt en serie ved navn "All Star Poker Challenge", der bestod af fem professionelle spillere, der skulle konkurrere i en serie af fem heads-up-kampe. Spillerne skulle vinde $2.000 per kamp, og efter den femte sejr ville vedkommende blive tildelt et sæde til Wolrd Series of Poker Main Event. I "Face the Ace" blev der afholdt tre kampe med en pris på én million dollars.
Siden da har McSmith altså sagsøgt Poker PROductions, og nu fortæller han, at FBI er ved at sætte sig ind i sagen:
"I denne uge har FBI kontaktet mig to gange og spurgt efter alle informationerne. De starter en undersøgelse af copyright-anklagerne snart," siger han.
Ifølge Brandon McSmith har frontfiguren bag PokerPROductions, Mori Eskandani, afvist anklagerne.
"De har ikke kontaktet mig. Alt hvad de siger er latterligt og en løgn. Det er dokumenteret i breve og e-mails," siger McSmith.
Face the Ace benyttede sig af professionelle fra Full Tilt Poker og var hovedsageligt et flop rent seermæssigt.
FBI undersøger copyright-sag
Acemag.dk