Vi er glade for at kunne præsentere et interview med Tom Dwan i næste nummer af ACE. Tom Dwan imponerer igen-igen i årets High Stakes Poker-shows, og han har indtil videre haft et forrygende pokerår. Præcist hvor forrygende kan du læse i ACE 49, for vi har det præcise tal.
Det viser sig, at Dwans og Iveys vegetar-væddemål, der i al sin enkelthed gik ud på, at Phil Ivey ikke måtte spise kød og fisk i et år - anything that moves - allerede er afgjort. Phil Ivey holdt ud i tre uger.
"Det er afgjort. Han kunne ikke klare det," griner Dwan, og fortæller om situationen:
"Han holdt i cirka tre uger. En dag fik han nogle venner på besøg, og han sad pludselig med et stykke kylling i hånden. Jeg ved ikke, om han fik taget en bid, men han indså, at han i hvert fald ikke kunne holde et helt år. Så han ringede til mig, og ville købe sig ud. Det var i orden med mig, og 'the settlement' blev $150.000," siger Dwan, og tilføjer med et stort grin:
"Jeg fik faktisk også ram på Phil Laak, der mente, at jeg var rigtigt skidt inde. Den overbevisning kostede ham $6.000, så $156.000 blev slutresultatet," siger Dwan.
Der blev ellers talt om, at du var blevet hustlet?
"Nej, det var altid et godt væddemål. Jeg var ret sikker på, at han ikke ville kunne stå distancen."
Meget mere Dwan i ACE 49
Durrrr: Ivey har købt sig ud af vegetar-væddemålet
Acemag.dk