Ifølge tysk politi har man nu anholdt en 21-årig, der erkender at have været indblandet i røveriet ved PokerStars EPT Berlin den 6. marts.
Den unge mand har selv meldt sig til det tyske politi. Det gjorde han eftersigende i mandags, men først i går blev informationerne lækket til pressen.
Ifølge den tyske avis Bild Zeitung har røveren navngivet sine kumpaner og fortalt, at udbyttet var på 242.000 euro - svarende til 1.800.000 kroner. Det tyske politi fortæller, at de har en god idé om, hvem de resterende røvere er.
"Vi ved præcis, hvem vi leder efter. Før eller senere vil disse typer blive fanget i vores net," siger en talsmand fra det tyske politi til Bild Zeitung.
21-årig anholdt for røveriet i Berlin
Acemag.dk