Thor Hansen: Synd og skam med norsk lovgivning

Thor Hansen: Synd og skam med norsk lovgivning

Skandinavisk pokers Grand Old Man, Thor Hansen, spiller i disse dage de Norske Mesterskaber i poker, som bliver afholdt i den lettiske hovedstad Riga. Et arrangement med over 800 deltagere, men Thor Hansen mener det er synd og skam det ikke kan blive afholdt i Norge.

"Frode Fagerli har gjort et fantastisk job. Det er niende år i træk han afholder mesterskaberne. Det startede som illegale turneringer i Norge, og nu har vi altså 800 nordmænd i Riga. Sådan er det bare, for myndighederne vil ikke gi' sig på dette område foreløbigt," siger han til nettavisen.no.

Hansen, som kender de fleste af betydning i international poker, tror snart poker bliver en olympisk sportsgren, når tankesporten bliver optaget af IMSA (International Mind Sports Association).

"Det bliver morsomt, for så kan Norge ikke arrangere OL længere. Jeg er næsten 100 procent sikker på, at poker bliver en disciplin til næste års prøve-OL i London," siger Thor Hansen.

"Nu er det blevet fastslået i retssale verdenen over, at poker er et færdighedsspil. Det er kun i Norge det regnes for et tilfældighedsspil, så vi er langt bagefter når det gælder dette."

asd