De som endnu ikke helt har fattet, at poker er en tankesport kan i disse dage blot skele til resultater, som pokerspillere leverer i andre tankesports-discipliner.
I backgammon lykkedes det i går Danmarksmesteren i poker, Søren Tuborg Larsen, at hive titlen som Nordisk Mester i hus. Desuden lykkedes det samme sted for et sammensat dansk hold (Med blandt andet Gus Hansen, Mads Andersen, Morten Holm og Sander Lylloff) at besejre et verdenshold i en kamp om $30.000 i det ædle terningespil.
Andetsteds var poker-skribenten Sune Berg Hansen i ilden, da han skulle forsøge at erobre Danmarksmesterskabet i skak, men desværre blev det ved lige ved og næsten, da han i sidste runde overså en tvungen mat.
"Det er lige så dumt, som at bluffe sin stack væk mod en calling station," skriver han i sin blog. Dermed endte det med en andenplads. Du finder hans blog her.
Pokerspillere fører sig frem
Acemag.dk