Everest Poker sagsøger WSOP

Everest Poker sagsøger WSOP

Problemer med fremvisning af Everest Pokers logo ved World Series of Poker har nu fået Ultra Internet Media, der ejer Everest Poker, til at sagsøge Harrah's Entertainment.

Og det er netop Harrah's Entertainment, der ejer World Series of Poker. I sin tid fik Harrah's Entertainment og Ultra Internet Media en treårig aftale på plads om, at Everest Poker-logoet skulle fremvises på prominent vis på alle borde - inklusiv alle tv-bordene. Det skulle Ultra Internet Media betale $22,5 millioner for.

Men Ultra Internet Media forklarer ifølge Las Vegas Sun, at der, så sent som den 14. februar 2010, blev sendt fra WSOP 2009, hvor den franske tv-udbyder RTL9 ikke kun formåede at undgå at vise Everest Poker-logoet, men samtidig i stedet havde Full Tilt Pokers logo i synsfeltet i stedet. Full Tilt er en klar konkurrent til Everest Poker, der i forvejen ikke generer en stor spilleomsætning i USA.

Ifølge Las Vegas Sun mødtes Harrah's, ESPN og Ultra Internet Media tilbage i 2009 for at diskutere problemet. Noget, der indikerer, at problemet har været set før. Her skulle de være kommet frem til, at Harrah's og ESPN aftalte at kontrollere deres samarbejde med RTL9 og forlange, at den franske kanal skulle stoppe med at bryde aftaler, når de transmitterer fra WSOP i Frankrig.

Søgsmålet forklarer, at Ultra Internet Media betalte det fulde beløb af sin aftale i 2008 og 2009 - henholdsvis $6,2 millioner og $7,9 millioner - men at de ikke har i sinde at fortsætte med sin aftale i 2010. Derfor har de også informeret Harrah's om, at de vælger at trække sig fra 2010-udgaven af WSOP, der oprindeligt ville have kostet dem $8,4 millioner.

En talsmand for Harrah's Interactive Entertainment Inc. og Harrah's World Series of Poker fortæller, at firmaet ikke er blevet sagsøgt, og at de ikke umiddelbart har nogen kommentarer til sagen.
asd