Jeff Madsen i prop-bet: flytter til Israel

Jeff Madsen i prop-bet: flytter til Israel

Det er efterhånden ofte, vi hører om skøre prop-bets rundt omkring i pokerens verden. Nu er endnu et af dem imidlertid i gang, og det involverer Jeff Madsen, Israel og ingen mobiltelefoner.

Normalt bruger den professionelle pokerspiller Jeff Madsen meget tid sammen med Gavin Smith og Joe Sebok. Så der er ingen tvivl om, at prop-bets er en kendt sag for ham. Eksempelvis har han tidligere fået tatoveret Gavin Smiths ansigt på kroppen, efter han tabte et last-longer bet ved LA Poker Classic.

Men nu er sagen en helt ny en. Han flytter til Israel indtil World Series of Poker går i gang.

Ifølge The Cake Blog har Madsen accepteret et bet på $50.000 fra en forretningsmand, der går under navnet Manny B. En person, han skulle have mødt under en velgørenheds-pokerturnering for nylig.

Udfordringen starter den 15. april, hvor han altså skal befinde sig i Israel til den 28. maj, hvor WSOP begynder at røre på sig.

Men det er ikke bare seks ugers afslapning i Tel Aviv, Madsen går ind til. En del af aftalen er, at han ikke må benytte sig af en mobiltelefon, mens han er i Israel, og at han ikke må have nogen kontakt med sine venner under opholdet.

Jeff Madsen fortalte ellers om beslutningen om at flytte i sidste uge, da datoen ramte 1. april. Derfor blev rygterne anset som endnu en aprilsnar. Men nu ser det altså ud til at være endnu et spøjst prop-bet i Jeff Madsens verden.
asd