Det er ikke mange dage siden, PokerStars offentliggjorde planerne om et tv-show. Nu går Full Tilt i samme retning med The Poker Lounge.
I en pokerklub i London vil 10 afsnit af The Poker Lounge udspille sig. Der er tale om ægte high-stakes-action, når seks spillere kæmper imod hinanden. Hver sætter sig ved bordet med $20.000, og vinderen tager den samlede præmie på $120.000 med sig.
Læs også: PokerStars på banen med nyt high stakes-show
Programmerne kommer til at foregå som 'winner-takes-it-all'-turneringer, hvor nogle af de bedste spillere i verden vil samles. Fem af deltagerne hver uge bliver professionelle spillere fra Full Tilt, mens den sjette mand vil være en online kvalificeret spiller.
Full Tilt Poker lover action fra spillere som Gus Hansen og Phil Ivey. Programmerne starter med at blive vist den 21. juni og løber frem til 23. august.
Læs mere om The Poker Lounge her. http://www.fulltiltpoker.com/da/the-poker-lounge
Full Tilt får egen high-stakes-udsendelse
Acemag.dk