Daniel Negreanu er en af de flittigste blog-skriblende pokerspillere. I seneste indlæg fortæller turneringsspecialisten, at også han må ty til held en gang imellem. Han var således tæt på at ryge ud på dag 1 af NAPT Mohegan Sun i går.
"Jeg har spillet syv turneringer i år og er gået videre til dag 2 hver gang, men kun med et enkelt lille sølle cash til følge. Det så ud til at min stime skulle slutte, da der manglede 30 minutter af NAPT Mohegan Sun. En spiller gør det til 2000, en hæver indsatsen til 6000, mens jeg sidder på knappen med AK og kun 14.900 tilbage. Jeg skubbede dem ind og blev kaldt af JJ. To spillere foldede AQ, så det så ikke for godt ud. Floppet kom 9-8-3, så det hjalp mig ikke. På turn kom en hjerter 5, som gav mig flere outs, da jeg nu havde mulighed for at ramme en flush. En konge sejlede ind på river, hvorfor jeg doblede op og endte dagen med 33.600, hvilket var en smule mere, end hvad vi begyndte dagen med."
"Så snart hånden var overstået gik det op for mig, at jeg havde lavet en temmelig stor fejl ved at gå all in med AK. Jeg kender fyren, der gjorde det til 6000 og ved, at han aldrig ville gøre det uden en hånd, så enten ville jeg være oppe mod AK eller et par. Derfor var det et dårligt spot at gamble i, men det gjorde jeg. Måske var jeg bare mentalt træt af at være short stack. Det var måske ikke det værste move i verden, men det var afgjort en fejl. Jeg skulle helt sikkert have foldet og hvis jeg havde haft flere chips, så havde jeg gjort det."
"Jeg har spillet ret godt i årets turneringer, men uden tvivl lavet et par fejl. De koster mig for det meste, men denne gang var jeg heldig, hvilket jeg ikke skammer mig over at sige."
Du kan læse hele Negreanus blog her.
Negreanu heldigt videre i NAPT Mohegan Sun
Acemag.dk