Onlinepoker lovligt i Frankrig

Onlinepoker lovligt i Frankrig

Statsmonopolet i Frankrig skal være slut, og regeringen har derfor besluttet sig for at tillade privatejede hjemmesider at tilbyde spil på poker, fodbold og hesteløb.

Det franske parlament fik loven igennem med 299 stemmer mod 223, og den forventes at træde i kraft fra juni, hvor VM i fodbold begynder. Det skriver den engelske avis The Daily Telegraph.

Loven betyder, at spiloperatører skal søge licens i Frankrig for at udbyde spil. Licensen skal søges hos dem, der holder øje med markedet, så der konstant kan holdes øje med, om reglerne bliver overholdt. Samtidig vil mindreårige ikke blive tilladt at deltage i held-baserede spil, og der skal i det store hele gøres mere for at bekæmpe ludomani.

Staten beskatter 7,5 procent af spillernes indsatser på sportsspil og hesteløb, mens der vil skulle betales skat af to procent af pokerspil. Pengene herfra vil blandt andet gå til anti-afhængighedskampagner.

Det forventes, at der for franskmændene er tale om et enormt marked med mange milliarder euro på spil.
asd