Når World Team Poker løber af stablen, stiller Norge op med nordisk pokers grand old man på toppen. Thor Hansen er landets første landstræner nogensinde.
I et interview med norske Nettavisen fortæller Thor Hansen, at han har lavet en aftale med World Team Poker om at stå i spidsen for det norske hold. Det er herefter op til det norske folk at bestemme, hvem der skal repræsentere nationen ved World Team Poker.
World Team Poker er en international liga, hvor hvert deltagerland spiller op med fem spillere, der ledes af en kaptajn, som arrangørerne har udpeget. Første omgang starter den 19. maj på Golden Nugget-kasinoet i Las Vegas. Efter et indledende seriespil skal turneringen afgøres med en finale.
Læs mere om World Team Poker her.
Thor Hansen bliver norsk pokerlandstræner
Acemag.dk