Danske pokerspillere fanget i flykaos

En islandsk vulkan med det mundrette navn, Eyafjallajokull, kan få alvorlig indflydelse på de danske resultater ved PokerStars EPT San Remo.

SAS har nemlig aflyst 635 fly-afgange på grund den røg vulkanen har udsendt og som nu dækker det meste af Vesteuropa, hvorfor de spillere, som har ventet til sidste øjeblik med at tage afsted, nu har svært ved at nå til dag 1B spilstart. Således også pokernet.dk-brugeren Aktion:

Så fanger bordet for os som har valgt last recall til San Remo spilledag 1B da alle fly er cancelled.

Er der nogle som starter bilen fra Kbh. idag og kører, og hvis ja kan det tænkes at der er et sæde til salg i bilen ???

Mvh. Aktion

Det lykkedes faktisk den uheldige pokerspiller at finde en person, som ville køre ham til den italienske Riviera, men ulykkerne skulle ikke stoppe dér. Problemer med bilen betød en aflyst roadtrip.

Flere andre spillere er i samme beklemte situation, hvor det er tvivlsomt om de kan nå til spilstart.

asd