Rygter skudt i jorden: EPT Grand Final spilles

Rygter skudt i jorden: EPT Grand Final spilles

PokerStars afslører i en pressemeddelelse, at rygterne om, at EPT Grand Final Monte Carlo på grund af askeskyen og Europea bliver aflyst, er usande.

"PokerStars er glade for at kunne meddele, at EPT Grand Final Monte Carlo ikke er blevet aflyst, og at den vil finde sted fra 25. april til 1. maj som planlagt," skriver PokerStars i en pressemeddelelse.

Der har været meget snak om, at turneringen eventuelt kunne blive aflyst på grund af de vanskelige rejseforhold i Europa. Den enorme askesky fra Island har gjort det svært for spillere at komme omkring. Ved EPT San Remo, hvor finalebordet i dag bliver spillet, måtte flere danskere vælge at melde fra, fordi rejseforholdene var umulige.

Under normale omstændigheder er det ikke muligt at få returneret pengene for sit buy-in ved en EPT, men på grund af den omskiftelige og finurlige rejsesituation i Europa i disse dage, tilbyder PokerStars "EPTcredits" til fremtidige events, såfremt en spiller kan bevise, at vedkommende ikke kan troppe op i Monte Carlo inden den 26. april, hvor Dag 1B bliver spillet. På den måde kan det lade sig gøre at bruge sine buy-in-penge på andre EPT'er i fremtiden.

Spillere, der har vundet eller købt en fuld pakke inklusive hotel til turneringen har mulighed for at videregive sit værelse til en anden spiller.
asd