I det kommende nummer af Bluff Magazine afslører Tom 'durrrr' Dwan navnet på sin kommene modstander i durrrr Challenge. Og det bliver Brian Townsend.
Selvfølgelig betyder det også, at Townsend først kan indtage durrrr Challenge, når kampen mellem 'durrrr' og Patrik Antonius, der står på i øjeblikket, er færdigspillet.
'durrrr' beklager det langstrukne tempo i den nuværende kamp, men slår fast, at det bliver noget helt andet mod Townsend.
"Der er en tidshorisont på to-tre måneder på at få den afgjort, og med Brian er det mulligt at få det gjort endnu hurtigere. Mod ham vil der være dage, hvor vi sikkert spiller 5000 hænder," siger Tom Dwan til Bluff.
durrrr Challenge er en kamp på 50.000 hænder, der skal spilles heads-up og multitables på fire borde af $200/$400 - enten No Limit Hold'em eller Pot Limit Omaha. Hvis udfordreren vinder, skal Dwan betale $1.5 millioner. Hvis det går den anden vej, så får 'durrrr' $500.000
Brian Townsend indtager durrrr Challenge
Acemag.dk