Så kan railbirds verdenen over ånde lettet op: Isildur1 er efter en lang pause på Full Tilt Poker tilbage ved den virtuelle filt.
I sin tid på Full Tilt Poker har Isildur1 vundet over $3 millioner i NL Hold'em, men til gengæld tabt $5 millioner i Pot Limit Omaha.
Den mystiske svensker som endnu er incognito har måske lært en lektie, for i hvert fald blev der ikke spillet en eneste hånd i disciplinen Pot Limit Omaha, hvorimod der blev spillet adskillige i NL Hold'em - helt præcist 2370.
De fleste blev spillet mod jungleman12, mod hvem Isildur1 spillede seks borde ad gangen på NL $100/$200. Svenskeren lagde bedst ud, men mod slutningen af opgøret fik modstanderen bedre fat i noget der lignede en heater. Det fik Isildur1 til at kvitte sessionen, men han endte trods alt oppe med cirka $25.000.
Isildur1 i comeback på Full Tilt Poker
Acemag.dk