Efter en lettere skuffende dag 1a ved WPT'en i Paris, der er vendt tilbage efter flere års fravær og blandt andre har Christian 'Frimærket' Grundtvig som tidligere vinder, så kom der anderledes positive nyheder fra dag 1b i Aviation Club.
Med helt oppe blandt de førende finder vi ingen ringere end 'Sølvræven fra Greve', Theo Jørgensen, der sluttede dagen i godt over 100.000, her hvor de endelige chipcounts endnu ikke er blevet bekræftet. Sidste count lyder dog på 122.000, hvilket placerer danskeren i dobbelt average.
Også blandt andre Simon Ravnsbæk og Casper Toft skulle være mødt frem til den anden startdag, men ingen af de to figurerer på de første lister, så vi vil selvfølgelig følge op på sagerne, når den endelige chipcount for dagen ligger klar.
Chipleader efter de to førstedage er Fabrice Tuil, der med 204.600 har næsten dobbelt så meget at rykke med som Theo, når de to førstedage i dag bliver samlet på dag 2.
Der er penge til top 27 i turneringen med $633.902 til den endelige vinder.
WPT Paris: Theo med helt fremme
Acemag.dk