Regnskabet er blevet gjort op efter forårets pokermesterskaber på PokerStars, og efter i alt 114 turneringer fordelt på 38 events i tre forskellige prisgrupper står det klart, at leaderboardvinderen er amerikaneren George 'Jorj95' Lind, der vel at bemærke ikke har hevet nogen sejr i land.
113 events stillede 'Jorj95' op i (alle med undtagelse af $25.000 heads up) og her blev det til i alt 27 cashes, hvilket må siges at være et ganske imponerende facit.
Alligevel er der klagepunkter fra amerikaneren, der er blevet fanget til et interview af cardplayer:
"Jeg ville gerne have nogle større cashes. Jeg havde 6-7 finaleborde men vandt ikke noget event, som jeg ellers gerne ville have gjort. Det er ret skuffende," siger han, inden han dog får tilføjet: "Men jeg kan nok ikke brokke mig ret meget."
George har spillet imponerende 216.000 Sit and Go's på PokerStars og er derfor allerede en Supernova Elite på siden. Det betyder, at han allerede har fået adgang til WCOOP Main Event og EPT'erne på Bahamas og i Monte Carlo i 2011, der ellers var præmien til vinderen af leaderboardet udover trofæet og æren.
Du kan finde interviewet med vinderen her.
SCOOP Player of the Year: Det er ret skuffende
Acemag.dk