174 spillere har overlevet de tre førstedage ved APPT'en i Macau, Kina, og ud af dem har vi stadigvæk fem danskere med i kampen om førstepræmien på mere end $415.000.
Bedst ser det ud for Henrik Gwinner, der kan sætte sig til rette med 140.700, hvilket er den næststørste chipstak, kun overgået af briten Darren Judges, der har 173.800. De fire resterende danskere i feltet er Mads Wissing, Jeppe Drivsholm, Patrick Jensen og Kenny Nielsen, hvoraf de to sidstnævnte har trukket samme bord.