Annette Obrestad om mødet med Ivey: Har aldrig været så nervøs

Annette Obrestad om mødet med Ivey: Har aldrig været så nervøs

Sidste uge startede blandt andet Phil Galfond det ny pokersite pokerstatic, hvor der blandt andet er interviews med andre store pokerspillere. Nu er tiden kommet til Annette Obrestad.

Selve interviewet må siges at være noget uortodokst, blandt andet på grund af den meget tilbundsgående research, den mandlige interviewer har lavet om Annettes hjemby i Norge, Sandnes.

Der kommer selvfølgelig nogle af spørgsmålene om, hvordan det har været at være kvinde i pokerspillet, og hvordan hun kom i gang med spillet, og eftersom hun lige er blevet 21 og dermed kan spille i USA, fortæller hun også om det første møde med Phil Ivey ved pokerbordet:
"Jeg spillede med ham i Vegas for et par uger siden, og jeg må sige, at jeg aldrig nogensinde har været så bange ved et pokerbord. Normalt bliver jeg ikke nervøs når jeg spiller med nogen, men jeg tænkte bare: 'Holy shit, det er Phil Ivey'," fortæller hun.

Samtidig kan hun fortælle, at hun er meget kræsen, når det kommer til fyre, og hverken synes særlig godt om Phil Ivey eller Patrik Antonius.

Du kan finde hele det ganske underholdende interview her, hvor der blandt andet også bliver konkluderet, at Annette Obrestad hader kinesere, lige her. Selve interviewet starter omkring 34.30 inde i udsendelsen.

asd