Størstedelen af pokerverdenen har i disse dage øjnene rettet mod Las Vegas på grund af amrbåndsjagten med WSOP, men for Phil Laak er det en anden jagt, nemlig jagten på en verdensrekord, der er blevet skudt i gang klokken 21 i går aftes dansk tid.
78 timer skal amerikaneren spille poker i træk for at kunne kalde sig den nye rekordholder, og de første 10 er altså allerede gået. Han giver eventuelt interesserede mulighed for at følge med via både live webcam og twitterupdates, og på sidstnævnte hedder sidste update, at han er $2400 stuck på det 10/20 bord, der fortsat skal være hans hjem små tre døgn endnu.
Du kan finde livevideo fra bordet, hvor der både er billede af en Phil Laak, der stadigvæk ser ud til at være ved bevidsthed, og kortene på bordet, lige her.
Samtidig kan du på twitterprofilen følge med via timeopdateringer om chipcounts og helbred.
Følg Laaks rekordforsøg live
Acemag.dk