Der findes den slags pokerspillere, der lærer nye pokervarianter ved at spille for playmoney på internettet, og så er der dem, der som Alexander Kravchenko vælger en lidt anderledes, og dyrere, variant:
"Jeg kunne ikke misse chancen for at lære spillet så billigt. Kun $1500 for at spille mod nogle virkelig gode spillere. Og så tænkte jeg, at jeg kunne være heldig, fordi jeg spiller for første gang," fortæller russeren til pokernews.com om, hvorfor han valgte at stille til start ved event 14, $1,500 2-7 Draw Lowball, på trods af, at han ikke har spillet det før.
Og det ser ud til, at begynderheldet har været med Kravchenko, der i skrivende stund er blandt de sidste 8 spillere i turneringen, hvor 250 stillede til start.
Om det kan holde hele vejen, må tiden vise, men skulle det lykkes at hjemtage armbåndet, giver det, udover en ganske imponerende statistik i den ny pokervariant, små $100.000.
Kravchenko på finalebord i Lowball-debut
Acemag.dk