Kommentarfelterne i diverse blogs rundt omkring på nettet er ikke ligefrem kendt for at tiltrække verdens klogeste hoveder. Det synes Doyle Brunson i hvert fald ikke at mene, da han i sin seneste blog sender en alvorlig bredside afsted mod en person, der kalder sig 'LeeTheStrikerChagra', når han kommenterer i den aldrende amerikaners blog.
"LeeTheStrikerChagra har formentlig problemer med at betale sin husleje og ved åbenlyst ingenting om poker, for han bliver ved med at fornærme Daniel Negreanu og andre pokerspillere. Han kaldte mig 'endnu en stetson (amerikansk hat, red.)-bærende overvægtig bonderøv fra Texas'. Hmmm... Intet galt med det, men når han fornærmer min familie og spår at min søn og jeg dør inden for et år, så går han over stregen. Jeg ville gerne møde ham i en mørk gyde på et tidspunkt," lyder den overraskende barske melding fra 'Texas Dolly'.
Du kan læse tiraden i sin fulde længde i den seneste blog fra Doyle på cardplayer.
Doyle er på krigsstien
Acemag.dk