Obrestad i pengene med én ante

Obrestad i pengene med én ante

Selvom Annette Obrestad her til morgen bustede ud af $5.000-turneringen, der udgør event 17 under årets WSOP, lykkedes det hende med hiv og sving at klare sig i pengene.

I et videointerview med pokernews kan den norske debutant fortælle følgende historie:

"Isaac Baron raiser fra knappen, jeg skubber med knægte, og han vender sin hånd om. Dealeren tror, at han folder og tager hånden i mucken, men jeg ved, at han ville kalde og siger, at det er fint, og han får hånden tilbage og vinder flippet, så jeg sidder tilbage med 2.000 for fire anter. På det tidspunkt er jeg bare nødt til at håbe på, at der er en der buster, for der er ingen chance for et comeback. Og det er der så en der gør, da jeg sidder tilbage med én ante," fortæller den skrappe nordmand, der er én for syv med cashes under dette års serie.

Hun kan samtidig fortælle, at det er hendes plan at spille så mange af de store $10.000 championship-events i favoritdisciplinerne Hold'em og omaha, så mon ikke vi får hende at se lidt dybere end blot at hive sig i pengene med det yderste af neglene?

asd