For et par år siden havde Mike Matusow og Ted Forrest et bet om vægttab, der gik ud på, at førstnævnte skulle tabe 60 pund for at vinde $100.000, hvilket lykkedes for den åbnemundede amerikaner.
Under dette års WSOP har de to spillefugle lavet et tilsvarende bet for Ted Forrest, der dog kun skal tabe sig 49 pund i løbet af turneringsseriens forløb, for at blive $2 millioner rigere. Eneste forskel er, at Forrest på nuværende tidspunkt kun vejer 188 pund eller 85 kilo, mens han altså skal ned og ramme 139 pund eller 63 kilo (!) for at vinde væddemålet.
Ved seneste indvejning lå Ted Forrest i de lave 170'ere, men ifølge Mike Matusow er der ikke den store sandsynlighed for, at han når hele vejen i mål, inden WSOP er færdigt.
"Han har ingen chance. Jeg tror måske, han dør, så jeg har fået ham til at underskrive en aftale, så jeg bliver betalt, hvis han dør," lyder det tørt fra 'The Mouth'.
Ikke overraskende er Ted Forrest af en anden overbevisning, og han fortæller til cardplayer.com, at han tidligere i sit voksne liv var nede i de lave 140'ere, inden han fik penge nok til at købe fast food.
Hvis det ikke lykkes at klare kravene inden WSOP slutter, men til gengæld inden 15. september, får Forrest $1 million, mens Mike Matusow får $150.000, hvis det ikke lykkes.
Matusow og Forrest i livsfarligt prop bet
Acemag.dk